Dyssekilde Skovhave
Kontakt os
  • Hjem
  • Beskæring af frugttræer
  • Skovhaven
  • Havekonsulent
  • Projekter
  • Blog
  • Kontakt

En skov af mad

Skovhaveplan, kronlag
Plan over kronlag
I efteråret 2012 gik de første træer i jorden på en bar mark i Økosamfundet Dyssekilde. Målet er at etablere en af Danmarks første større skovhaver, med henblik på at afprøve, udvikle og demonstrere de bagvedliggende idéer. Arealet er ca, 3500 m2.

Hvad er en skovhave?
Begrebet skovhave, eller madskov, dækker over et system som i sin opbygning forsøger at efterligne en ung skov. I kronlaget placerer man træer og store buske, med en indbyrdes afstand der muliggør så stor en produktion som muligt, men stadig lader nok lys slippe igennem til de nedre lag.
Her kan man så placere mindre buske, grøntsager og urter.
Det er et dyrkningssystem som baserer sig primært på flerårige planter, hvilket betyder at det, efter etableringen er på plads, kræver et minimum af pasning og pleje.
I planen til venstre er der primært fokuseret på frugt, nødder og grønt. Man kan også vælge at indtænke produktion af f.eks tømmer, brænde, medicinske urter eller andet i sit design.
Planterne med rød farve er kvælsstoffikserende, det vil sige at de kan fiksere luftens kvælstof i jorden, til gavn for sig selv og deres naboer. På den måde slipper man for at skulle indføre gødning til systemet, men sørger samtidig for at holde træerne produktive og i god vækst.

Dyssekilde Skovhave
v/Thorbjørn Neuhaus
Tlf. 29932702
dyssekildeskovhave@gmail.com
CVR 32233384